Ledige stillinger
Revisor til spændende job
Er det dig som vi leder efter?
Vi søger en revisor, der vil være med til at udvikle vores revisorfirma samt skabe nye og spændende muligheder.
Hvem er vi?
Vi er et revisorfirma med kunder indenfor forskellige brancher, som der brænder for at skabe løsninger for kunderne. Vores opgaver spænder lige fra koncern-, rådgivning- til typiske revisoropgaver for små- og mellemstore virksomheder.
- Det er vores ønske at vokse fra 5 faste medarbejdere til 8-10 medarbejdere indenfor de næste 3 år foruden eksterne konsulenter.
- Vi har tilknyttet ekstern moms-, skatte- og fagligafdeling, som vi anvender i sagsløsninger, når det er relevant.
- Vi afholder en række arrangementer for kunder og samarbejdspartnere, hvor der er mulighed for såvel at deltage eller at være en del af gennemførslen.
Kontoret er beliggende centralt på Østerbro og i gåafstand til metro og S-tog station samt gode parkeringsforhold hvis du kommer i bil.
En spændende læringskurve – Vil du med på en rejse?
Vi har alle brug for udvikling – men hvor hurtigt skal det gå og hvad er vigtigt?
Vi arbejder struktureret ud fra en model, hvor vi sammen identificerer de konkrete punkter, som kan være med til at forbedre dine evner som revisor.
Med input fra dig vil vi sørge for at du får opgaver, som er spændende og udfordrende.
- Hos os vil du gøre en forskel, mens du udvikler dine evner og dit CV.
- Du bliver en aktiv del af vores forretning.
- Mulighed for at deltage i opgaver, som normalt bliver løst af medarbejdere på højere erfaringsniveau.
- Der er plads til uddannelse/skole.
Balance mellem arbejde og privat livet
Vi har naturligvis travlt, men det vigtigt at vi hjælper hinanden med at skabe den rigtige balance i hverdagen.
Du behøver ikke at tage samtlige uddannelser for at være en dygtig revisor – for os handler det om balance i livet og ikke kun arbejdslivet.
Sociale arrangementer i højsæde
Selvom vi er yderst seriøse og kompetente i hverdagen, er vi også et afslappet team, hvor der er tid til et spil bordfodbold, en øl i fredagsbaren eller blot en hyggesnak om løst og fast med hinanden.
Vi tror på, at det er bedst at være en stærk organisation både fagligt og socialt.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forestiller os, at du er i gang eller færdig med HD(R) eller cand.merc.aud. samt har minimum 3 års erfaring som revisor.
- Du trives både selvstændigt med egne opgaver, og i teams ved større opgaver.
- Du er udadvendt og har lyst til kundekontakt både telefonisk og mail.
- Vi lægger vægt på at du er serviceminded, kompetent, kvalitetsbevidst og har lyst til at løfte i flok sammen med dine kollegaer.
Vi anvender CaseWare til regnskabsudarbejdelse og kvalitetsstyring. Det vil derfor være et plus hvis du tidligere har anvendt CaseWare, men det er ikke et krav.
Frist og tiltrædelse
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og CV snarest muligt. Tiltrædelse efter nærmere aftale.
Vi har brug for dit talent og vi tager gerne et uforpligtende kaffemøde – så du er også velkommen til at give mig et kald.
Kontaktdata
John Lindeberg Jensen
Statsautoriseret revisor
Mail: jj@lsf-revisor.dk
Tlf.: 51 31 54 40
Østerfælled Torv 10, 1. sal
2100 København Ø